Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Har stået i 95 år: United-profil kan slå historisk klubrekord mod Brighton

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
30.06.2020 Kl. 16:13
Odion Ighalo kan blive den første Manchester United-spiller

Med sin scoring mod Norwich i FA Cup-kvartfinalen lørdag tangerede Odion Ighalo en 95 år gammel klubrekord, da han blev den blot anden Manchester United-spiller til at score i hver af sine fire første kampe fra start for klubben.

Lige nu deler han dermed rekorden med Jimmy Hanson, der tilbage i 1924 og 1925 scorede i sine første fire kampe for The Red Devils mod Hull, Blackpool, Derby og Aston Villa.

Men starter Ighalo inde i aftenens Premier League-kamp mod Brighton, har den 31-årige nigerianer chancen for at sætte ny klubrekord, hvis han altså igen viser målnæsen og scorer mod The Seagulls.

Ighalo, der blev signet på en lejeaftale i januar, har kvitteret for tilliden med mål mod Brügge, Derby, LASK og senest Norwich, hver gang Ole Gunnar Solskjær har sat ham i startopstillingen.

 

Annonce