Har Manchester City det vildeste akademi i England?
I de seneste år har Manchester City spyttet det ene stortalent ud af sit akademi efter det andet.
Lad os i flæng nævne Cole Palmer, Phil Foden, Michael Olise og Jadon Sancho. Det er alle spillere med en fortid på klubbens akademi.
Læs også: Haaland slår historisk rekord
Efter at have haltet gevaldigt efter Manchester United gennem mange år, begyndte Manchester City i slutningen af 00’erne at satse meget mere på akademiet.
Det bærer nu frugt i disse år, hvor Manchester City kan kigge rundt i hele Europa og finde mange spillere, der har fået deres opdragelse på klubbens akademi.
Eric Garcia, Romeo Lavia, Brahim Diaz og Angeliño kan føjes til listen over spillere med en fortid hos Manchester City.
Og så må man ikke glemme, at Jeremie Frimpong, som har taget Bundesligaen med storm, også har været forbi Manchester City.
Lige nu løber den talentfulde englænder James McAtee også rundt i periferien af Manchester Citys førstehold. Han er også en spiller af egen avl.
Herunder har vi opremset endnu flere spillere, som også har været forbi klubbens akademi, som måske lige nu er det bedste i England.
| Taylor Harwood-Bellis (Southampton) |
| Lukas Nmecha (Wolfsburg) |
| Felix Nmecha (Dortmund) |
| Tommy Doyle (Wolverhampton) |
| Callum Doyle (Norwich) |
| Tosin Adarabioyo (Chelsea) |
| James Trafford (Burnley) |
















