Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Har lige spillet for City: Nu er stjerne på vej til Arsenal

Af Emil Eire Frerk Olsen
07.08.2021 Kl. 18:39
Bernardo Silva kan meget vel være Arsenal-spiller, inden transfervinduet smækker i.

Den portugisiske offensiv-spiller Bernardo Silva blev skiftet ind i det 74. minut, da Manchester City her til aften tabte til Leicester i Community Shield. 

Det kan meget vel blive teknikerens sidste optræden for The Citizens.

Trods flere sæsoner som en af klubbens offensive stjerner, så er Silva gledet ud af træner Pep Guardiolas planer, mens en vis Jack Grealish har sneget sig foran i køen.

Vi har tidligere kunne melde om, at Bernardo Silva ønsker at skifte væk fra Etihad Stadium, og nu er et skifte til Premier League-kollegaerne fra Arsenal på tale.

Det erfarer avisen The Mirror her til aften, hvor man beretter, at Arsenal er i færd med at 'undersøge mulighederne' for at hente Bernardo Silva til klubben.

Med det menes, hvad City vil kræve for Silva samt, hvorvidt den portugisiske landsholdsprofil er interesseret i at fortsætte sin karriere i England.

The Mirror tilføjer nemlig, at den tidligere Sporting og AS Monaco-spiller tillige beundres af spanske giganter såsom Atletico Madrid og Barcelona.

Barcas vaklende økonomi betyder, at man næppe vil byde på spilleren denne sommer, men det er en anden historie med Atletico, der prioriterer Premier League-profilen denne sommer.

 

 

Annonce