Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Har genfundet sig selv: Arsenal vil forlænge med stjerne

Af Emil Plovgaard
13.10.2022 Kl. 14:50
Arsenal vil forlænge med en af klubbens nøglespillere.

Der var nok ikke mange, der havde set det komme, at Granit Xhaka skulle blive så vital for Arsenal i indeværende sæson.

Men det er ikke desto mindre udfaldet efter sæsonstarten, og derfor pønser Arsenal nu på at tilbyde en ny kontrakt til schweizeren.

Det melder mediet Football Insider.

Arsenal vil indlede forhandlinger med Xhaka efter VM-slutrunden, der afsluttes i december.

Det er et bærende tema hos Mikel Artetas mandskab, at få så forlænget med så mange af de nuværende nøglespillere, som det overhovedet er muligt. Derfor arbejder klubben i øjeblikket også på at indgå kontraktforlængelser med Bukayo Saka, William Saliba og Gabriel Martinelli.

Arsenal skal i aktion torsdag aften i Europa League mod norske Bodø/Glimt på udebane, mens man søndag gæster Leeds, hvor man skal forsøge at konsolidere førstepladsen i Premier League.

Xhakas nuværende kontrakt med The Gunners udløber i sommeren 2024.

Annonce