Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Har du også undret dig? Derfor spiller Tyskland i hvide trøjer

Af Emil Plovgaard
02.12.2022 Kl. 15:49
Tyskland flag er sort, rødt og gult. Alligevel spiller Tyskland primært i hvide trøjer. Her er forklaringen.

En kombination af sort, rød og gul. Vupti. Så har man det tyske flag.

Men hvorfor i alverden spiller Tyskland så primært i hvide dragter?

Hvis du nogensinde har undret dig over det, kommer svaret her. Det skyldes nemlig, at farven hvid indgik i det preussiske flag. Og Tyskland er som bekendt en udspringer af Preussen.

Faktisk skal vi nærmest 1000 år tilbage i tiden, før vi finder den rigtige forklaring. Den Tyske Orden eller Sankt Marias Hospitalsbrødre, der blev grundlagt i 1190 og som skulle tage sig af pilgrimme og sårede i Det Hellige Land – Israel – under korsfarertiden. Ordenen opererede under et hvidt flag med et sort kors, og da de blev forvist fra regionen, i og med, at kristendommen blev forbudt, flyttede ridderne af ordenen i stedet til det baltiske område, og her grundlagde man staten, der senere skulle blive kendt som Preussen.

Det tyske landshold blev grundlagt i 1899, og her besluttede man sig for at adoptere den hvide farve fra det preussiske flag. Preussen faldt dog som nation 19 år efter grundlæggelsen som følge af den tyske revolution, og staten blev officielt opløst i 1932.

Til trods dette faktum, har Tysklands landshold altså valgt at holde fast i den hvide trøje.

Desuden skal det nævnes, at Tyskland jo langt fra er det eneste landshold, der ikke benytter sig af farverne i deres respektive flag. Således kan også nævnes Italien, Holland, Australien og Japan, der spiller i henholdsvis blåt, orange, gult og blåt, til trods for, at disse farver ikke indgår i flagene.

Tyskland fik en dårlig indledning på dette års VM-slutrunde, da man tabte 1-2 til Japan i den første kamp. Derfor tydede meget på en tidlig exit, men man fik hjælp af Costa Rica, der noget overraskende slog Japan, efter selv at have tabt med 0-7 til Spanien i første runde. Og netop Costa Rica er modstanderen i torsdagens sidste gruppekamp.

 
Annonce