Har Christian Eriksen truffet vild beslutning?
Der er meget stille omkring Christian Eriksen for tiden.
Det nærmer sig en måned siden, at danskeren forlod Manchester United på en fri transfer.
I de første dage efter kontraktens ophør, var der spredte spekulationer om, hvor den 33-årige dansker mon ville fortsætte karrieren. Klubber som Rangers og Mallorca dukkede op på rygtebørsen som mulige destinationer.
Siden da har det ikke været til at opstøve en eneste nyhed om den aldrende fynbo, der i forvejen ikke har for vane at gøre opmærksom på sig selv.
Og det har fået mig til at tænke på, om Christian Eriksen mon har truffet en beslutning om at indstille sin aktive fodboldkarriere.
Jeg har svært ved at tro, at der ikke skulle være konkret interesse for en spiller med hans erfaring.
Sammenlagt 10 års erfaring fra verdens bedste liga samt udlandsophold i både Ajax og Inter, hvor opholdet i sidstnævnte klub desværre blev afbrudt ganske abrupt som følge af det tragiske hjertestop den 12. juni 2021 i EM-kampen mod Finland i Parken.
Opholdet i Italien kunne ikke genoptages grundet ligaens strenge krav til pacemakere, og derfor valgte han i stedet at skifte til Brentford på en fri transfer i foråret 2022.
Med den store erfaring og kvalitet in mente, kan det meget vel være Christian Eriksen selv, der har truffet et aktivt valg om, at det stopper her.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Blev Manchester United den sidste klub i Christian Eriksen karriere? Personligt håber jeg det ikke, men min fornemmelse siger mig noget andet.
Ikke desto mindre vil det være en særdeles flot en af slagsen. 144 A-landskampe for Danmark gør ham til den spiller, der har spillet flest kampe i den danske landsholdstrøje.
Et hav af individuelle priser, tre Æresdivision-titler, et italiensk mesterskab og triumf i Englands to store pokalturnering står han også noteret for.
Samtidig er det kommet frem, at Rasmus Højlund forlader Manchester United. Læs mere her.



















