Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Har afvist Rennes-kontrakt: Camavinga SKIFTER klub denne sommer

Af Emil Eire Frerk Olsen
12.04.2021 Kl. 12:39
Store nyheder er brudt ud i Frankrig, der melder, at Rennes' Eduardo Camavinga læner sig mod en kæmpe transfer.

Sommerens transfervindue ligner et af dem, der går over historien, og det kan vi næsten love, at det gør, efter dagens forlydener.

Flere franske kilder, såsom den troværdige journalist og freelancer Nicolo Schiro, erfarer, at megatalentet Eduardo Camavinga endeligt har afvist at forlænge sin kontrakt med Rennes, der ellers havde tilbudt franskmanden en forlængelse til 2025.

Og det giver da god mening taget i betragtning, at Camavinga er verdens måske største talent, mens Rennes langt fra er verdens bedste klub, så hvad er historien så?

Jo, historien er den, at den 18-årige guldfugl allerede har kontraktudløb med Rennes i sommeren 2022, hvilket betyder, at der kun er to transfervinduer tilbage, hvor Rennes kan få penge for spilleren. Nu til til sommer og i januar.

Og her er sommeren klart mest at foretrække for Ligue 1-klubben, da flest klubber er købeklare, mens budgettet plejer at være på sit højeste.

Der er heller ikke blot tale om et symbolsk beløb for Camavinga, hvilket begrunder, at det på ingen måde er interessant at beholde ham et år længere og dermed lade ham gå gratis i sommeren 2022.

Hele verdens fodboldelite vil nemlig være interesserede i at afgive et bud på spilleren, hvor der ligesom er dømt auktionsrunde blandt verdens rigeste klubber.

Flere medier såsom The Athletics har tidligere vurderet, at Camavinga forventes at blive afskediget for over 80 millioner pund.

Annonce