Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hangeland: Mine bedste år er forbi

19.06.2015 Kl. 07:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Brede Hangeland var igennem seks år en klippe i Fulhams defensiv, og her nåede den lange nordmand også hele 217 optrædener. Sidste sommer skiftede han så en London-klub ud med en anden. Craven Cottage blev erstattet med hjemmebanen Selhurst Park, og her har successen været mere sparsom. 

Ikke desto mindre har den tidligere FCK'er fået forlænget sin kontrakt med et år, og det er en ydmyg Hangeland, der ser frem mod den næste sæson under Alan Pardews vinger.

– Mine personlige ambitioner er ikke de samme som førhen. Mine bedste år er lagt bag mig, og min rolle bliver en anden. Dermed ikke sagt, at jeg ikke kan bidrage. Jeg vil til enhver tid gøre mit bedste, har den 195 cm lange nordmand fortalt til norske Dagbladet. Han vil dog ikke afsløre om denne kontrakt bliver hans sidste i karrieren.

– Jeg ved min karriere er i dets efterår, men tiden vil vise, hvad der sker. Lige nu har jeg fokus på den nye sæson, og så må vi tage den derfra. 

Brede Hangeland fik i den netop afsluttede sæson 14 kampe i ligaen, hvilket kastede to mål af sig. 

Annonce