Hangeland med hård afskedssalut til Magath
Norske Brede Hangeland, der har en fortid i den FC København, er ikke længere at finde i engelske Fulham, der skal spille i Championship efter sommerpausen.
Normandens sidste tid i Fulham var ikke just den bedste tid gennem hans knap syv år i klubben, og det især grundet hans forhold til manageren, Felix Magath.
– Han er svær at arbejde med. Han har et omdømme, der siger, at han er en striks manager, hvilket han også er. Jeg tror, hans primære værktøj er at prøve at ramme sine spillere mentalt og fysisk og så forhåbentlig få nogle resultater ud af det, siger Hangeland til Sky Sports.
– Er det et godt fit til engelsk fodbold? Det tror jeg ikke personligt. Det tror jeg personligt ikke. Jeg tror, at han i stedet for at hjælpe os og undgå nedrykningen gjorde tingene værre og hårdere for os.
– Jeg håber, jeg tager fejl, for jeg elsker virkelig denne klub, men kort sagt så tror jeg ikke, han er den rigtige mand, uddyber den 33-årige nordmand til slut.
Brede Hangelands fremtid er endnu ikke sikker, men seneste nyt er, at han er på vej til Queens Park Rangers, der netop er rykket op i Premier League. Nordmanden var ellers kortvarigt rygtet "hjem" til FC København, men der skete ikke mere i den sag.