Handler Manchester United igen i Monaco?
På sidste transferdag i sommerens transfervindue sidste år kunne Manchester United bekræfte signingen af Anthony Martial, der blev hentet for £36 millioner i Monaco.
Den franske angriber har vist sig at være en god investering, og det kunne tyde på, at Manchester United igen vil handle i den franske klub.
Ifølge den italienske journalist, Gianluca Di Marzio, er De Røde Djævle interesseret i den brasilianske højreback, Fabinho, men det bliver ikke uden kamp fra andre klubber.
Napoli har efter sigende indledt forhandlinger med Monaco, mens Fabinho også er på radaren hos Barcelona.
Den 23-årige brasilianer skiftede til Monaco på et etårig lejeophold i sommeren 2013, og efter en sæson forlængede han lejeopholdet med endnu et år. Sidste år valgte den franske klub at hente ham på en permanent aftale.