Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Handlen var på plads: Nu forsøger Liverpool at stjæle Fernandes fra United

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.06.2019 Kl. 19:19
Manchester United havde så godt som hentet Bruno Fernandes, men nu skulle Liverpool have blandet sig i sidste øjeblik.

Bruno Fernandes var så godt som Manchester United-spiller, men nu skulle ærkerivalerne fra Liverpool have blandet sig i ellevte time.

Det skriver den italienske journalist Pietro Balzano Prota, som angiveligt skulle være ekstremt pålidelig – dog i særdeleshed angående AC Milan-rygter.

Manchester City og senest Tottenham er også blevet sat i forbindelse med den målfarlige midtbanespiller i dette transfervindue, men skal man tro Balzano, er der nu kun to stridende parter tilbage i kampen – nemlig The Reds og The Red Devils.

Og The Red Devils har angiveligt haft et forspring og været milimeter fra at lukke en endelig handel om Sporting Lissabon-kometen, som har bombet mål ind med begge ben denne sæson.

Men om det forsvinder, nu hvor Liverpool, der givetvis er den spillemæssigt mest attraktive klub af de to i skrivende stund, har blandet sig, må tiden vise.

Faktum er, at Fernandes selv skulle være frisk på at skifte Liga NOS ud med Premier League forud for næste sæson. Spørgsmålet er så, hvilken nuance af rød, han kommer til at bære –  Manchester Uniteds eller Liverpools.

Annonce