Handlen er på plads: Tottenham slår Bayern i transferkrig
Tottenham er nået til enighed med Genoa om at købe den rumænske forsvarsspiller Radu Dragusin.
Dermed er Bayern München blevet besejret i kampen om den 21-årige midterforsvarer, som nu forventes at rejse til London med det samme.
Sådan lyder meldingen fra troværdige The Athletic. Også både Gianluca Di Marzio og Fabrizio Romano skriver, at handlen er på plads.
Prisen lyder på 186 millioner kroner plus 37 millioner i bonusser. Han får derudover en kontrakt til sommeren 2029.
Tottenham sender samtidig Djed Spence til Genoa på en lejeaftale for resten af sæsonen. Han blev i sidste uge tilbagekaldt fra sit lejeophold hos Leeds. Tottenham vil betale hans løn gennem perioden.
Dragusin har været en stor profil siden, at han skiftede til den italienske Serie A-klub. Han har således spillet i alle klubbens 57 ligakampe siden skiftet fra Juventus – i første omgang på en lejeaftale.
Bayern München sættes nu i forbindelse med blandt andre Nordi Mukiele og Kevin Danso. Derudover nævnes Tottenham-spilleren Eric Dier også som en mulighed for den tyske mesterklub.
Tidligere i denne uge har Tottenham også sikret sig Timo Werner. Den tyske angriber er blevet lejet i RB Leipzig for resten af sæsonen. Han er tiltænkt at give mere bredde og konkurrence i angrebet.
Følg Transfer Live gennem hele januar.