Han vil have Højbjerg til storklub
Når Tottenham i aften møder Fulham i Premier League, er det muligvis med Pierre-Emile Højbjerg i startopstillingen, men det skyldes formentlig kun, at Yves Bissouma er i karantæne.
For den danske landsholdsspiller er røget ud i kulden hos Tottenham under Ange Postecoglou, og der har været flere rygter om, at han kunne være på vej til andre klubber.
Nu har den tidligere Premier League-angriber Fernando Llorente meldt sig på banen med en ny mulighed for Højbjerg.
– Jeg stod over for ham i Premier League, og han er en rigtig leder og kaptajn på banen. Han er lige, hvad Juventus har brug, fortæller Llorente til den italienske avis Gazzetta dello Sport.
I denne sæson har Højbjerg fået syv Premier League-kampe for Tottenham, men det er kun blevet til 125 minutter på banen for den 28-årige dansker.
Til sammenlignede spillede han fuld tid i 33 af de 35 ligakampe, som fik for London-klubben i sidste sæson.
Han har kontrakt med Tottenham til sommeren 2025.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Pochettino: Ejerne ville slå mig ihjel, hvis jeg gjorde det
2. Er han Premier Leagues mest uheldige spiller?
3. Medie: Chelsea-stjerne meldes færdig i klubben
4. Avis: United viser ingen nåde – brutal beslutning er truffet
5. Avis: Han står til at blive sportsdirektør i Manchester United