- Han vil fortsætte med at kæmpe
Det belgiske stjernefrø, Kevin De Bruyne, har endnu ikke fået meget spilletid siden sit skifte fra Werder Bremen, men spillerens agent mener, at De Bruyne nok skal fortsætte med at kæmpe og derved få en fremtid på Stamford Bridge.
Den 22-årige Kevin De Bruyne er allerede blevet rygtet tilbage til Werder Bremen, eftersom midtbanespilleren ikke har fået sit gennembrud i Chelsea endnu. Dog er spillerens agent ikke så pessimistisk omkring De Bruyne’s situation, da en fremtid på Stamford Bridge vil kræve hårdt arbejde, disciplin og professionalisme.
– Denne sommer besluttede vi at blive i Chelsea. Vi vidste, at konkurrencen ville blive hårdt og at Kevin måtte kæmpe, udtalte agenten De Koster til Bild.
– Han vil fortsætte med at kæmpe.
– Jeg har ingen kontakt til andre klubber. Selv hvis vi var i transferperioden, så ville jeg ikke have nogen kontakt med andre.
Der er blevet spekuleret i, om Kevin De Bruyne vil have gavn af at blive udlånt for én eller to sæsonerne, så han vil få den regelmæssige spilletid, som både ham selv og agenten på sin vis eftersøger. Ingen klubber har angiveligt meldt sig ind i kampen om belgierens underskrift for en leje-aftale, men det vil formentlig være det bedste for De Bruyne, hvis pladsen på det belgiske landshold skal bibeholdes.
– For hans plads på landsholdet, ville det være bedst, hvis han spillede regelmæssigt, afslutter De Koster.