Han var Danmarks største naturtalent - og sin egen værste fjende
Boldklubben Frems (John) Walther Christensen blev født på denne dag i 1918.
Sparketeknik af en anden verden
Walther var i perioden lige omkring Anden Verdenskrigs udbrud Danmarks klart bedst teknisk funderede spiller. Især excellerede den sortkrøllede og charmerende halfback i millimeterpræcise afleveringer. Ingen kunne slå pasningerne og se hullerne i fjendens defensiv, som Walther. Han var ganske enkelt i en klasse for sig selv.
Af forskellige årsager kom han aldrig til at spille på den store europæiske fodboldscene. Det danske landshold deltog ikke internationale turneringer (bortset fra det Nordiske Mesterskab) og der var ikke Europa Cup fodbold dengang. Men der er ingen tvivl om, at Walthers talent var af den Laudrup’ske kaliber.
I Frem spillede man frisk angrebsfodbold, og klubbens mange fremragende offensive spillere nød godt af Walther Christensens eminente servicering. Det var folk som Helmuth Søbirk, Johannes Pløger, Kaj Christiansen og Erling Sørensen. Foruden naturligvis folkehelten Pauli Jørgensen og dennes afløser, den ualmindeligt hovedspils-stærke John Hansen.
Walther profiterede selv af, at Frem rådede over arbejdsbien Svend Frederiksen som den anden halfback. Christensen og Frederiksen var nærmest diametrale modsætninger. Hvor Walther var elegant og visionær, så var Svend teknisk begrænset, men til gengæld overmåde energisk og fysisk stærk.
Fravalgte DBU-træningen
Walther Christensen var IKKE noget energibundt. Han hadede at træne. Især når der stod løb uden bold på programmet. Det gjorde at hans fysiske form svingede en hel del.
Da DBU i 1939 hentede den dygtige og velanskrevne engelske træner, Edward ”Ted” Magner til Danmark for at coache elitespillerne og landsholdet, nægtede Walther Christensen pure at følge de krævende engelske træningsprogrammer. Han var dog så indlysende et naturtalent, at UK alligevel valgte at sætte ham på landsholdet i finalen i DBU’s store nordiske jubilæumsturnering dét år. Læs mere om Magner her: Hvem er aldersrentenyderen? Da de arrogante stjerner mødte manden der reddede dansk fodbold
Danmark slog stærke Norge med 6-3, og Walther Christensen svigtede ikke i sin debut. Han scorede selv og producerede flere geniale oplæg, bl.a. til klubkammeraten og veteranen Pauli Jørgensen der lavede tre kasser. Danskerne kom stærkt igen efter en sløj første halvleg, og spillerne forekom fysisk trimmede efter mr. Magners ihærdige hersen. Den havde Walther jo altså meldt fra, og den stædighed var en del af hans personlighed. Han var antiautoritær og spillede først og fremmest fodbold for sjov.
Vesterbros fristelser var mange
På den tid var idolerne uendeligt meget tættere på deres publikum end nu til dags. De boede jo dør om dør med tilhængerne og havde almindeligt arbejde ved siden af fodbolden. I Boldklubben Frem gjorde dette sig i særlig høj grad gældende. Arbejderklubben havde en enorm lokal opbakning på brokvartererne, i Sydhavnen og i Valby. Mange ville hellere end gerne give en kop øl og spille en pot billard på værtshusene med deres fodboldhelte, og der var mange rygklappere. Fristelser var der nok af, og Walther Christensen var ikke en af dem, der var gode til at sige fra.
I starten af 1940’erne var Walther så overvægtig og ude af form, at hans plads på Frems førstehold kom i fare. Han var dog fortsat en magtfaktor i kraft af overblik og sparketeknik, og medvirkede til Frems mesterskab i 1944. Men i hans sidste kampe på landsholdet (i 1942) forekom han langsom og utrænet.
Frihedskampen tærede på psyken
Walthers talent var så afgjort til mere end de 10 gange han optrådte på landsholdet. Men dels begrænsede livsstilen og indstillingen udfoldelserne, og desuden var Christensen under besættelsen optaget af sin tilknytning til modstandsbevægelsen.
Han blev arresteret af Gestapo i februar 1945 og sad i Frøslevlejren indtil befrielsen i maj. Det medførte desværre en svækkelse af nerverne på sigt. I dag ville Walther sandsynligvis være blevet diagnosticeret med PTSD. Det hjalp heller ikke på alkoholforbruget.
Walther Christensen døde i 1965. Han blev kun 47 år.