Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Han kan blive den nye Ronaldo

31.10.2013 Kl. 09:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den tidligere Manchester United-spiller, Quinton Fortune, uddeler store roser til Adnan Januzaj og mener, at han kan have samme effekt på holdet, som Cristiano Ronaldo havde.

Den unge belgier ser ud til at få sit helt store gennembrud for De Røde Djævle i denne sæson, og ifølge Quinton Fortune kan han blive en stor spiller for dem i fremtiden.

– Alle i klubben vidst, at han var noget specielt. Han har udviklet sig så meget, efter han er begyndt at træne med førsteholdet, at spillerne begyndte at snakke om ham, siger han ifølge Mirror.

– Han har så meget tro på sine egne evner, og det ser man ikke ret tit hos de unge i disse dage. Han minder mig om Ronaldo, da han ankom til klubben. Han har et stort talent og har også hovedet med.

– Hvis han kan gøre som Ronaldo, så ville det være helt fantastisk for ham og klubben. Han har den samme mentalitet som Ronaldo, slutter han.

Annonce