Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Han har altid været United-fan – nu nærmer skiftet sig

Af Emil Plovgaard
25.06.2025 Kl. 20:08

Manchester United er fortsat på jagt efter en ny angriber, og Tolu Arokodare fra belgiske Genk er nu dukket op som et overraskende, men spændende bud.

Den 24-årige nigerianske angriber, som måler hele 198 cm, har netop haft en fremragende sæson med 23 mål og 7 assists. 

Og nu bekræfter Arokodare selv, at han er livslang Manchester United-fan – og drømmer om et skifte til Premier League.

– Det er en drøm at spille i Premier League. Jeg holder med Manchester United, og hvis det sker, vil det betyde alt for mig og min familie, sagde han til SportsBoom ifølge Metro.

United mangler en nier – Arokodare passer perfekt ind

Efter en sæson, hvor Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee kun leverede 7 Premier League-mål tilsammen, har manager Rúben Amorim brug for en ny frontangriber. 

Flere store navne er blevet nævnt – men Liam Delap har valgt Chelsea, og Viktor Gyökeres foretrækker Arsenal.

Derfor kigger United nu mod alternativer uden for de store ligaer, og her skiller Arokodare sig ud. 

Hans fysik gør ham ideel som opspilsstation i Amorims system, og hans overraskende fart giver holdet fleksibilitet i offensiven.

Kun 180 mio. kr. – og interesse fra Benfica

Ifølge The Peoples Person kan Arokodare hentes for omkring 20 millioner pund (ca. 180 mio. kr.), hvilket gør ham til et billigt og tilgængeligt alternativ på markedet. 

Også Benfica meldes interesseret i den målfarlige angriber.

Uniteds scouting-team og ledelsen – herunder sportsdirektør Jason Wilcox og rekrutteringschef Christopher Vivell – skulle allerede være positivt stemt over for et køb.

Med Arokodare får United ikke bare en angriber i topform – men en spiller, der brænder for klubben.

Andetsteds forlyder det, at Christian Nørgaard har sagt farvel. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce