Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Han forsvarede uskyldige familier: Nu belønner West Ham 'Knollsy'

Af Emil Plovgaard
23.05.2023 Kl. 17:41
Belønningen har efterladt 'Knollsy' i tårer.

West Ham sikrede sig tidligere på måneden avancement til Conference League-finalen med en sejr på udebane mod AZ Alkmaar.

Efter slutfløjtet udspillede der sig dog voldsomme scener, da hollandske tilhængere angreb modstanderfans fra West Ham og familieafsnittet. 

De hollandske ballademagere fik dog svært ved at komme op, da nogle gæve West Ham-fans blokerede trappen og var klar til at tage kampen op imod en horde af utilfredse hollændere. 

LÆS OGSÅ: United-fans vil have Haaland straffet: Her er forklaringen

En af dem var blandt andre 'Knollsy', som fik et blåt øje, da han tog imod de mange slag og i sidste ende forhindrede tingene i at eskalere.

Adskillige videoer florerede og i West Ham-fanbasen blev Knollsy hyldet, ligesom det også var tilfældet til weekendens kamp mod Leeds.

Nu venter der endnu en belønning til 'Knollsy'.

West Ham har nemlig besluttet sig for at give ham en billet til Conference League-finalen mod Fiorentina i Prag i næste måned.

Og det er en nyhed, der går rent ind hos 'Knollsy', der har holdt med West Ham, lige så længe, han kan huske.

– Jeg var på arbejde, og da jeg modtog opkaldet på arbejdet tidligere i dag, græd jeg næsten. Jeg er så glad, så glad. Jeg er rørt.

– Jeg ved, hvor svært, det er at få en billet. Jeg er så glad for det her, siger 'Knollsy' i et interview med Daily Mail.

Han sætter desuden også ord på den hyldest, der var mod Leeds.

– Sikke en modtagelse. Et stående bifald og min egen sang. Og så skulle jeg ikke købe min egen øl. Det tog mig godt en time at nå halvvejs rundt om stadion i slutningen af kampen i søndags.

– De fik mig til at føle, at jeg var folkets mester. Jeg har lagt mærke til det antal kvindfolk, der gerne vil takke mig for, at jeg passede på deres familier. Jeg rider på en bølge i øjeblikket, siger han videre til Daily Mail.

'Knollsy' håber nok, at det ikke ender lige så galt, men nu ved West Ham-spillernes familier da i hvert fald, at de er godt beskyttede, hvis Fiorentinas tilhængere skulle forsøge på noget i Tjekkiets hovedstad i næste måned.

LÆS OGSÅ: Bekræfter: Skifter fra Manchester United til Newcastle

LÆS OGSÅ: Manglende Champions League: Franskmand afviser Chelsea

 

Annonce