Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Han erstatter Alejandro Garnacho

Af Alexander Walther Petersen
26.05.2025 Kl. 09:30

Alejandro Garnacho har ingen fremtid i Manchester United.

Det blev slået fast i sidste uge, da den portugisiske cheftræner, Rúben Amorim, ganske ærligt fortalte om planerne med den 20-årige argentiner.

Kantspilleren har længe været kædet sammen med et skifte til Napoli, mens også Chelsea har teknikeren i kikkerten.

Det var tilfældet allerede tilbage i vinterens transfervindue, mens det langt fra er udelukket, at Garnacho kan ende på én af de destinationer denne sommer.

Derfor skal De Røde Djævle, der søndag slog Aston Villa med 2-0 med scoringer fra Amad Diallo og Christian Eriksen, finde en erstatning for argentineren, der primært opererer på den offensive midtbane i Uniteds 3-4-2-1-system.

Nu er der banebrydende nyheder om en kommende sommertransfer fra Ben Jacobs fra Givemesport.

Det drejer sig om Matheus Cunha fra Wolverhampton, der er klar til at tage springet til De Røde Djævle denne sommer.

I kontrakten med Wolverhampton har Matheus Cunha en frikøbsklausul på 556 millioner kroner, og den er den engelske traditionsklub klar til at indløse.

Det forlyder, at brasilianeren får en femårig kontrakt med klubben fra den røde del af Manchester, der altså ikke skal spille europæisk fodbold i næste sæson.

Meldingen går samtidig på, at den brasilianske landsholdsspiller forventes at komme til at iføre sig trøje nummer ti hos United, der søndag sagde farvel til hele tre spillere. Victor Lindelöf, Jonny Evans og Christian Eriksen.

Alejandro Garnacho kan ligeledes have spillet sin sidste kamp. Sikkert er det i hvert fald, at hurtigløberen er røget på transferlisten.

Samtidigt er det kommet frem, at Viktor Gyökeres har brudt tavsheden. Er der en sensationel sommerhandel på vej?

Seneste nyt

Annonce
Annonce