Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Han er den sødeste forsvarsspiller": Bournemouth-angriber forstår ikke Ramos' negative ry

Af Søren Nørgaard
24.03.2019 Kl. 17:23
Real Madrid-profilen Sergio Ramos har en ry for at være en hård og unfair fodboldspiller. Det holdning deler Bournemouth-angriber dog ikke.

Real Madrid-anfører Sergio Ramos har igennem de seneste mange år oparbejdet et ry for at være en hård og unfair fodboldspiller. Liverpool-tilhængerne kan stadig huske sidste års finale, hvor den spanske landsholdsspiller trak Mohamed Salah i grææset, så egypteren måtte udgå med en skade i skulderen.

Derudover har den spanske forsvarsspiller også modtaget 25 røde kort i løbet af sin karriere, hvilket er europæisk rekord. Alene i denne sæson har forsvarskaptajnen siddet ude i 13 kampe for Real Madrid på grund af karantæne. Efter lørdagens EM-kvalifikationskamp mellem Spanien og Norge modtager Sergio Ramos dog rosende ord fra Norges Joshua King, der til daglig spiller i engelske Bournemouth.

– Ramos har et ry for at være hård og unfair, men jeg husker ikke, at jeg tidligere har spillet overfor en forsvarsspiller, der var så sød som ham, forklarer den norske landholdsangriber til det norske medie Nettavisen og tilføjer:

– Jeg har selvfølgelig ikke set alle hans kampe, men i dag var alle hans aktioner fair og han virkede som en god sportsmand. Vi havde mange gode dueller. Han vandt nogle og jeg vandt nogle. Det var en god kamp, slutter Joshua King.

Bournemouth-angriberen scorede til 1-1 i fredagens kamp, men Sergio Ramos sikrede Spanien en 2-1 sejr.

Annonce