- Han er Danmarks bedste fodboldspiller
Danmarks bedste fodboldspiller har en fortid i Premier League og dominerede på banen mod Grækenland mandag aften.
Sådan lyder det fra Rasmus Nissen Kristensen, som er fuld af lovprisende ord over for sin kollega i det danske forsvar Andreas Christensen.
– For mig at se er han den bedste fodboldspiller i Danmark, så det er rigtig fedt at have ham tilbage, siger Rasmus Nissen Kristensen til TV 2.
Barcelona-stopperen stod bag Danmarks andet mål i sejren på 3-0 mod Grækenland, og han får også roser af anfører Pierre-Emile Højbjerg.
– Han er en topspiller. Når han får lov til at være sig selv i de rigtige omgivelser, er han en topspiller. Jeg har kendt ham, siden jeg var 10 år. Han er en fantastisk dreng, lyder det fra Marseille-spilleren.
Andreas Christensen er i denne måned tilbage på det danske landshold for første gang siden EM 2024.
I sidste sæson døjede han med en længerevarende skade, og derfor blev han ikke udtaget til det danske landshold, hvor han har været savnet.
Han har de seneste mange år været fast mand i det centrale forsvar hos Danmark, hvor han undervejs også har spillet højre back og på den defensive midtbane ganske kortvarigt.
Sæsonens første fyring i Premier League er en realitet – læs mere om det lige her.


















