Han blev kaldt "Rubio" og tilbedt i Spanien – men herhjemme blev han Sepp Pionteks evige hovedpine
John Lauridsen blev født i Ribe og spillede ungdomsfodbold i Gredstedbro og Vejle. Han var et sent udviklet talent og gjorde sig ikke tilstrækkeligt bemærket til at komme ind i varmen på diverse U-landshold. Men i Esbjerg fB så de potentialet.
Trimmet af Strittich
Esbjerg var en af de klubber der kom godt fra start med betalingsfodbold, da overgangen fra amatørisme blev indført i dansk fodbold i 1978. Man rådede over et rutineret mandskab med nogle rigtig dygtige spillere, der lå i niveauet lige under A-landsholdet, som for eksempel den kloge sweeper Torben Luxhøj, måltyven Henning ”Müller” Nielsen og dennes angrebskollega Flemming Iversen. En solid grundstamme toppedes med A-landsholdsaktuelle Ole Kjær og talenter som flittige Jens Jørn Bertelsen og backen Ole Madsen.
Alt om Sport udkom i 1979 med en artikel om keeper Kjær, der angiveligt var landets bedst betalte fodboldspiller med en årsindtægt på 100000 kr. Det lyder ikke af meget i dag, men det fortæller noget om, at Esbjerg var på forkant med at drive professionel forretning, i modsætning til mange andre danske topklubber, især nogle af de ”gamle” og mest veletablerede.
John Lauridsen kom ind som talent i en velfungerende enhed, hvor træner Rudi Strittich boltrede sig med sine taktiske og træningsmæssige spidskompetencer; fysisk styrke og defensiv sikring. John kom for første gang i kanonform og oplevede, at der var en toptræner der troede på hans udvikling.
Strittich førte Esbjerg til en 2. plads i 1. division i 1978 og derefter til det danske mesterskab året efter, i en sæson hvor seværdige KB med flere populære profiler som Finn Laudrup, Torsten Andersen og Ole Qvist førte suverænt halvvejs, men hvor vestjyderne, med stabilitet og et velsmurt maskineri, indhentede og distancerede københavnerne. Lauridsen spillede ca. halvdelen af kampene, og udnyttede at han endnu ikke var kommet på kontrakt til at spille med på Poul Erik Bechs OL-landshold, der gjorde et (mislykket) forsøg på at spille Danmark til OL i Moskva.
I 1981 debuterede John på A-landsholdet mod Finland i Tammerfors, hvor danskerne vandt med 2-1. Lauridsen scorede det første mål, og KB’s Henrik Eigenbrod det andet.
”Rubio” i Barcelona
Herefter gik det slag i slag. Spanske Espanyol fik øje på den lyshårede midtbanespiller, og i Barcelona udviklede John sig til en løbestærk dynamo med et hårdt og præcist spark. Hjemmefansene på Sarria elskede deres teknisk velfunderede midtbanestrateg, og kaldte ham ”Rubio”, den blonde. Det blev til flere end 250 kampe for ”Periquitos”.
Espanyol blev en historisk nummer 3 i den spanske liga i 1987 og nåede helt frem til UEFA Cup finalen mod Bayer Leverkusen året efter. Tyskerne vandt – efter to 3-0-dramaer – trofæet på straffesparkskonkurrence. Spaniernes træner Javier Clemente fravalgte Lauridsen til truppen i forhold til returopgøret. Det blev en katastrofal disposition.
Anstrengt forhold til Sepp
Det virkede oplagt, at John skulle spille en fremtrædende rolle på det danske Dynamitlandshold, og han var da også med fra start i hovedparten af EM-kvalifikationsopgørene i 1983. Men konkurrencen om midtbanepositionerne var ret ekstrem, og ved slutrunden i Frankrig måtte Lauridsen nøjes med en reserveplads.
Det bekom ham øjensynligt ikke så vel, og da han kom på banen i puljekampen mod Jugoslavien og scorede til slutresultatet 5-0 med et flot langskud, løb han ud mod bænken og knyttede næven i demonstrativ attitude over for Sepp Piontek. Lauridsen fik ikke flere spilleminutter ved EM.
Siden blev det dog til yderligere 10 landskampe, hvilket bragte John op på en total på 27. Det var ikke voldsomt mange i forhold til hans indlysende kompetencer, men han forklarede til Campo i 2024 i et retrospektivt interview: ”Vi havde en midtbane, hvor folk i periferien hed Jan Mølby, Jesper Olsen og Per Frimann. Og så var der ellers Klaus Berggreen, Jens Jørn Bertelsen, Frank Arnesen og Søren Lerby fast på holdet. Det var jo nogle hårde nogle at skulle bide skeer med.”
Om forholdet til landstræneren: ”Sepp havde været inde at revolutionere vores landshold. Han gjorde noget positivt ved at fortælle os, at vi godt kunne, men at det altså også krævede en indsats. Han var den rette mand på det rette tidspunkt for det danske landshold. Det er ikke ensbetydende med, at jeg var enig i alle hans dispositioner, men jeg respekterede ham som træner i alle facetter, for han var jo en god træner for det danske landshold. Det er der slet ikke nogen tvivl om.”
Efter æraen i RCD Espanyol spillede Lauridsen to sæsoner i Malaga og rundede karrieren af i Esbjerg.
