Han afløser Alexander-Arnold
Trent Alexander-Arnold forlod tidligere på sommeren Liverpool, og nu har Arne Slot bekræftet, hvem der afløser ham som vice-anfører.
Valget er først blevet meldt ud på fredagens pressemøde, selvom det er nu er tre måneder siden, at Trent Alexander-Arnold skiftede til Real Madrid.
Ikke så overraskende har Arne Slot valgt at gøre bundrutinerede Andrew Robertson til den nye vice-anfører i Liverpool.
Det vil altså være den skotske landsholdsspiller, som står først i køen til at overtage anførerbindet, hvis Virgil van Dijk ikke er med.
– Han har spillet her så mange år, og han har vundet mesterskabet to gange. Det var Virgil, Trent, Robbo og Mo i sidste sæson.
– Trent skiftede, så der var mange logiske grunde til beslutningen. Han er en rigtig god spiller, som får mange kampe. Han ved, hvad det kræver, men han kender også kulturen i klubben og omklædningsrummet.
– Foruden alle sine kvaliteter på banen spiller han også en stor rolle i den kultur, vi har her i klubben. Som jeg sagde mange gange i sidste sæson, var det den største gave, jeg kunne få fra Jürgen, siger Arne Slot ifølge The Athletic.
31-årige Robertson har spillet 344 kampe for Liverpool siden sit skifte fra Hull i 2017.


















