The Hammers nærmer sig køb af sydamerikansk stjernefrø
Jonathan Calleri, der lige nu er udlejet til Sao Paulo fra Boca Juniors, har scoret 12 gange i 24 kampe for Sao Paulo, og de flotte præstationer har imponeret flere europæiske mandskaber.
Hidtil er flere europæiske klubber som Inter og Chelsea blevet sat i forbindelse med Calleri, men meget overraskende synes det at være West Ham, der løber med hans underskrift. Det er i hvert fald normalt troværdige Gianluca di Marzios melding.
Der er dog et problem i forbindelse med et potentielt Calleri-køb. Det er ikke Boca Juniors, og heller ikke Sao Paulo, der ejer ham. Det er en investorgruppe.
Investorgruppen giver West Ham problemer, da Premier League kræver, at enhver klub skal købe en spiller fri 100% før de kan hente ham.
West Ham kender alt for godt til de problemer en tredjepart kan give en handel efter handlen med Carlos Tevez i sin tid.