Hamann: £70 millioner er ikke for meget for Naby Keïta
Liverpools kamp for at sikre sig Naby Keïta vil ingen ende tage, men RB Leipzig har indtil videre ikke været til at forhandle med.
Tyskerne forlanger angiveligt mindst £70 millioner for den afrikanske midtbanespiller, og ifølge den tidligere Liverpool-spiller, Dietmar Hamann, skal Premier League-mandskabet bare slå til og betale det beløb.
– Han er en klassespiller. Han deltager rigtig, rigtig godt i spillet. Han kan spille den defensive rolle, og rollen en smule længere fremme, hvilket – jeg mener – er hans bedste position, fortæller Hamann til Sky Sports.
– I sidste sæson scorede og assisterede han, men jeg mener, at han er bedst sammen med en god midtbanespiller ved siden af ham, som er lidt mere defensiv. Han binder midtbanen sammen med angrebet efter at være kommet til fra Salzburg i starten af sidste sæson.
– Han arbejdede godt sammen med Diego Demme i Leipzig. Han fik det bedste ud af Keïta, og han udfyldte den defensive rolle godt og gav Keïta frihed til at skubbe fremad.
– Han er en meget dygtig spiller. Er £70 millioner for meget? Hvis det er markedsværdien, synes jeg, at vi skal glemme de folk, som siger, at en spiller ikke er det værd. Det er sådan, priserne er nu, og sådan er det, lyder den klare holdning fra tyskeren.