Hamann: Ibe kan blive bedre end Sterling
Liverpool måtte i sidste uge sande, at man ikke kunne holde på Raheem Sterling. Den engelske stortalent drog til Manchester City for et rekordbeløb på £49 millioner.
Klubben fra Merseyside befinder sig i øjeblikket i Australien, hvor de forbereder sig til den kommende sæson, og den tidligere Liverpool-spiller, Dietmar Hamann, er imponeret over Jordon Ibes præstationer.
Hamann mener, at Ibe har potentiale til at blive bedre end Sterling, og savnet af Sterling vil dermed mindskes.
– Ibe er et specielt talent. Han har alle de kvaliteter, som en offensivspiller skal have. Han er den type spiller, som England har savnet de sidste 20 år, skrev Hamann på sin Twitter-profil, og svarede følgende, da han blev spurgt om Ibe er et bedre talent end Sterling.
– Potentielt, ja. Sterling er en bedre spiller nu, men Ibe har et kæmpe udviklingspotentiale.
Ibe bliver formentlig en fast del af førsteholdstruppen i den kommende sæson i forhold til sidste sæson, hvor han var lejet ud til Derby.