Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ham her kan slå Wirtz – Liverpool har en ny stjerne

Af Emil Plovgaard
14.08.2025 Kl. 17:08

Liverpool vandt Premier League i sidste sæson, og man kan måske argumentere for, at klubben også har vundet sommerens transfervindue.

For The Reds har hentet den ene stjerne efter den anden denne sommer. Florian Wirtz er kommet til for et rekordbeløb, Hugo Ekitiké imponerede i sin debut, og Milos Kerkez samt Jeremie Frimpong udfylder de vigtige huller på back-positionerne.

Adspurgt om, hvem der bliver den mest væsentlige signing for Liverpool i den forgangne sæson, pegede Wayne Rooney hos BBC Sport på en anden end Florian Wirtz.

Rooney, der tror, at Liverpool vinder Premier League i næste sæson, og at Mohamed Salah snupper topscorerprisen, mener, at Rio Ngumoha kan få sin gennembruds-sæson.

Samtidig er han af den optik, at Jeremie Frimpong kan vise sig at blive sæsonens vigtigste signing.

– Den vigtigste signing, blev Rooney spurgt, hvor han svarede:

– Jeremie Frimpong.

Frimpong har været en af de billigste tilføjelser i Liverpool-truppen denne sommer, men det afspejler altså ikke hans betydning.

Frimpong skal erstatte Trent Alexander-Arnold i Liverpool, så der venter noget af en opgave for hollænderen, som han dog kommer til at leve op til ifølge Rooneys vurdering.

Liverpool indleder Premier League-sæsonen med en åbningskamp mod Bournemouth fredag aften. Her kan hollænderen få sin debut i Englands bedste række.

Samtidig er det kommet frem, at Thomas Frank har fået et nyt øgenavn i det engelske. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce