Ham får I ikke, Chelsea: Barcelona ser ud til at løbe med underskriften
Først blev Arsenal meldt tæt på Raphinha, så var det Chelsea, men nu ser det altså ud til, at det bliver Barcelona, som løber med den brasilianske landsholdsspiller.
Ifølge Goal har Barcelona nemlig matchet Chelseas bud, og den spanske storklub regner nu med at skrive under med Leeds-stjernen i løbet af de kommende dage.
Barcelona har også budt £60 millioner – svarende til 527 millioner kroner. Dog er beløbet i Barcelonas bud spredt ud over en længere periode for at kunne få det til hænge sammen med klubbens skrantende økonomi.
Leeds har allerede fundet erstatningen for Raphinha i form af Luis Sinisterra, og der arbejdes nu på højtryk hos Barcelona og Leeds på at nå til enighed, så brasilianeren kan få sin drøm til at gå i opfyldelse.
Skulle Barcelona og Leeds dog ikke nå til enighed, er der ifølge Goal fortsat en chance for, at Raphinha kan havne i Chelsea.