Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ham bliver det ikke: Toptræner afviser Liverpool

Af Emil Plovgaard
07.03.2024 Kl. 16:15

Liverpool skal have ny manager til sommer.

Så meget kan konkluderes, idet Jürgen Klopp 26. januar fortalte, at han afgår som klubbens manager, når denne sæson er slut.

Dermed er The Reds lige nu på jagt efter en ny manager, og her har Bayer Leverkusens Xabi Alonso i særdeleshed været nævnt som en oplagt kandidat til jobbet.

Inter Milans Simone Inzaghi er også en af de trænere, der er blevet sat i forbindelse med det snart ledige job hos Liverpool.

LÆS OGSÅ:

Endnu en Liverpool-skade: Dømmes ude efter voldsomt sammenstød

Liverpool-profil indrømmer: Var tæt på at skifte til Manchester United

Bayern tror på det: Er foran Liverpool om Alonso

47-årige Inzaghi har kontraktudløb i sommeren 2025, og det indgyder håb om, at italieneren nemt kan lokkes væk.

Inter har dog andre planer, og her planlægger klubben at give ham en kontrakt, der løber frem til sommeren 2027.

Desuden har Inzaghi informeret ansatte hos Liverpool om, at han ikke har nogen som helst interesse i jobbet på Anfield, skriver La Gazzetta dello Sport.

Tidligere på ugen slog Inzaghi også offentligt fast, at han er glad for at være ansat hos Inter Milan.

– Jeg er glad her hos Inter, og jeg har det godt med bestyrelsen og fansene.

– Hvad angår min kontrakt, så mødes vi efter sæsonen for at diskutere en forlængelse, men forholdet er godt.

– Fra mit synspunkt vil forhandlingerne forløbe godt, sagde Inzaghi tidligere i denne uge ifølge Goal.

Inters administrerende direktør, Beppe Marotta, har også meldt ud, at man vil forsøge at binde Inzaghi til en fremtid hos klubben.

– Vi elsker Simone, og vi vil naturligvis gerne fortsætte med ham. Vi vil indlede forhandlingerne på det rette tidspunkt.

– Hans aftale udløber i 2025, men han er glad her, og vi er meget tilfredse med det stykke arbejde, Simone har leveret, fortalte Marotta i slutningen af måneden i et interview med DAZN.

Inter indtager suverænt førstepladsen i Serie A, hvor klubben blot har tabt én ud af 27 kampe.

Der er 15 point ned til Juventus på andenpladsen.

Annonce