Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Halvanden milliard: Thomas Frank tæt på vanvittig tripletransfer

Af Emil Plovgaard
11.07.2025 Kl. 11:25

Thomas Frank har hos Tottenham fået et massivt transferbudget på omkring 1,5 milliarder kroner, og klubformand Daniel Levy er klar til at investere stort for at gøre holdet konkurrencedygtigt igen.

Tottenham fortsætter nu klubbens store sommeroffensiv og sigter nu mod Crystal Palaces unge midtbanetalent Adam Wharton. Det skriver GB News.

Det sker efter, at klubben allerede har sikret sig Mohammed Kudus og er på vej til at sikre sig Morgan Gibbs-White i store transfers. 

Efter at have sikret Champions League-deltagelse ved at vinde Europa League, er økonomien solid, og nu skal truppen styrkes – især på midtbanen, hvor Wharton anses som en af de mest lovende unge spillere i Premier League.

Crystal Palace værdisætter den 21-årige engelske landsholdsspiller til omkring 585 millioner kroner, mens Tottenham forventes at byde op mod 505 millioner kroner. Det bliver spændende at se, om de kan nå til enighed.

Ud over midtbanen overvejer Tottenham også at forstærke forsvaret, da flere spillere kan være på vej væk, herunder Cristian Romero.

Thomas Frank arbejder tæt sammen med teknisk direktør Johan Lange og rekrutteringsteamet for at sætte sit præg på truppen, og et muligt køb af Yoane Wissa fra Brentford kan også ske, især takket være Franks tidligere forbindelse til spilleren.

Med sidste sæsons offensive udfordringer i baghovedet er det tydeligt, at Tottenham går efter kvalitet i alle led – og efter en svær sæson er ambitionerne høje i klubben fra det nordlige London.

Andetsteds skaber nye regler i Champions League stor kritik – læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce