Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hævngerrige Bale: Takker nej til Premier League efter Kina-afvisning

Af Emil Plovgaard
09.08.2020 Kl. 07:06
En hævnaktion tager sig ud i den spanske hovedstad. Ingen ringere end Gareth Bale står bag.

Gareth Bale vil ikke skifte til Premier League denne sommer. Det er såmænd ikke de sportslige ambitioner, der er noget galt med.

Men waliseren har set sig sur på Real-ledelsen, efter de afviste et bud fra en kinesisk klub sidste sommer, som ville have sikret ham en løn på 1 million pund om ugen.

Til sammenligning tjener han i øjeblikket 600.000 pund om ugen i den spanske hovedstad, så der ville have været tale om næsten en fordobling.

Det ser ikke ud til, Bale har nogen fremtid i Real Madrid, og han var for eksempel ikke med spillertruppen i England, da de forleden mødte Manchester City i Champions League.

Få timer før kampen blev han set spille golf, og det er bestemt ikke noget, som har behaget Real-fansene, der nu også ønsker ham væk.

Men Bale vil sidde kontrakten ud som en slags hævnaktion, selvom han godt ved, at spilletiden bliver holdt nede på et absolut minimum.

Den 31-årige waliser er sommeren igennem blevet sat i forbindelse med et returskifte til Premier League, men det kan man vist godt glemme alt om.

 

Annonce