Håbløs Rasmus Højlund revses igen
Rasmus Højlund har fået rigtig meget kritik i denne sæson, og det fortsatte torsdag aften.
Den danske landsholdsangriber var blevet valgt i startopstillingen til opgøret mod bundproppen Southampton.
I de første 45 minutter gjorde han ikke opmærksom på sig selv ud over én enkelt situation. Her tog han et godt løb i venstre side og spillede bolden til Alejandro Garnacho.
Det var en rigtig stor chance for den argentinske landsholdsspiller, men afslutningen røg langt forbi mål.
Da første halvleg blev fløjtet af, måtte Rasmus Højlund igen også lægge ører til kritik.
Sammen med resten af Manchester United-holdet blev han buhet ud af Old Trafford. Men det stoppede ikke der.
For chefredaktør for Manchester Evening News, Samuel Luckhurst, var ude med riven efter danskeren.
Læs også: Han er en åbenlys drømmetransfer for Manchester United
– Et af de værste United-hold i 50 år (og det er de trods de seneste to præstationer). Den halvleg er et nyt lavpunkt. Southampton er fortjent foran.
– Højlund, der af en eller anden årsag starter, har haft endnu en håbløs halvleg, skriver Luckhurst på X.
Syv minutter inde i anden halvleg blev Højlund taget ud og erstattet af Joshua Zirkzee.
Landsholdsangriberen har i Premier League-sæsonen indtil videre kun formået at score to gange.
Manchester United gav over 500 millioner kroner for ham i Atalanta for halvandet år siden.
Læs også: ‘Jeg skulle være skiftet til Manchester United i stedet for Liverpool’




