Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hånende Mourinho: Cesc ville ikke til Arsenal

18.07.2014 Kl. 23:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det vakte en del røre i andedammen, da Chelsea tidligere på sommeren annoncerede, at de havde købt den tidligere Arsenal-anfører Cesc Fabregas hos FC Barcelona, og nu stikker Chelsea-manager Jose Mourinho yderligere til London-rivalerne.

Således meddeler han, at det ikke var bestemt svært for ham at overtale Fabregas, idet han på intet tidspunkt havde lyst til at vælge Arsenal frem for et skifte til Stamford Bridge.

– Jeg snakkede med ham [Cesc Fabregas, red] i tyve minutter, forklarede Mourinho ifølge BT Sport.

– Jeg kunne mærke han virkelig gerne ville skifte til os. Som alle ved havde Arsenal førsteret, hvor de kunne afbryde handlen, men jeg tror ikke han var åben i forhold til det. Han var allerede på vej til Chelsea. Det var et nemt stykke arbejde for mig, afsluttede en hånligt stemt Mourinho.

Cesc Fabregas udtalte ellers selv tidligere på måneden, at han foretrak et skifte tilbage til Arsenal, men at Wenger fortalte ham, at han ikke kunne finde plads til spanieren på holdet.

Annonce