Håndtryk til hele truppen: Sagde Marco Silva farvel i weekenden?
Efter 0-2-nederlaget i weekenden til Sheffield United gav Everton-manager Marco Silva ifølge engelske The Athletic hånd til hele sin trup, hvilket fik folk i ledelsen til at stille spørgsmålstegn omkring hans fremtid på Goodison Park.
Håndtrykkene blev ifølge The Athletic set af ledelsen som en mærkværdig handling af manageren, og ledelsen så det ifølge mediet som et sidste farvel.
Dette blev også efterspurgt af ledelsen i weekenden, idet medlemmer af ledelsen manglede at se, at Marco Silva kunne opmuntre sine spillere.
Selvom nederlaget var Evertons første på hjemmebane i syv måneder, var det alligevel mod et nyoprykket hold, hvilket fik alarmklokkerne til at ringe.
Everton-fansene er i særdeleshed utilfredse med, at Silva ikke virker til at have en plan B, hvis plan A går galt.
Silva har aldrig kritiseret sine spillere offentligt, men i en fodboldby så passioneret som Liverpool forventer fans, at manageren i det mindste viser en ild.
Efter at have været tippet til at konkurrere om top seks har Everton ikke kunnet leve op til forventningerne, idet de har tabt til Aston Villa, Bournemouth og Sheffield United.
Formen ser ikke ud til at kunne blive bedre foreløbigt, idet mestrene fra Manchester City kommer på besøg på Goodison Park i weekenden.