Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Haaland inden CL-brag: Jeg er vild med disse to FCK-stjerner

Af Emil Plovgaard
05.03.2024 Kl. 18:20

Erling Haaland fremhæver to fra modstanderne inden onsdagens Champions League-brag.

Onsdag aften skal FCK til det igen.

Her gælder det nemlig endnu et møde med Manchester City, efter at det første opgør for tre uger siden endte med en 3-1-sejr til englænderne.

Selvom opgaven på forhånd virker uoverkommelig for københavnerne, er der alligevel mange profiler på Jacob Neestrups mandskab.

Og her skiller særligt to spillere sig ud i Erling Haalands bevidsthed, nemlig Kamil Grabara og Elias Achouri.

LÆS OGSÅ:

Bekræftet: FIFA offentliggør ny turnering

Afsløring: Tottenham bød på Liverpool-spiller i januar

Skidt nyt for FCK: Tre profiler skadet inden City-brag

– Jeg kan godt lide målmanden. Jeg kan ikke huske, hvad han hedder, men jeg kan rigtig godt lide ham. Han er god med fødderne, så ham kan jeg især godt lide.

Haaland fumlede lidt med navnene, inden han blev spurgt, om der var tale om den tunesiske dribler, Elias Achouri.

– Ja, ham. Ham kan jeg også godt lide, lød svaret fra Haaland ifølge bold.dk.

Returopgøret i ottendedelsfinalen i Champions League begynder klokken 21.00.

Forud for opgøret må FCK undvære tre profiler, der alle har pådraget sig skader – læs mere her.

Erling Haaland fortæller desuden, at et skifte til netop F.C. København var tæt på for nogle år siden – læs mere her.

I den hjemlige liga ligger F.C. København aktuelt på en tredjeplads med tre point op til FC Midtjylland, som man tabte 2-0 til i fredagens direkte duel.

Efter den svære opgave mod City, venter der et – på papiret – overkommeligt møde med Superligaens 10.-plads Lyngby Boldklub.

Annonce