Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Håb for Mourinho: Bayern overvejer "The Special One"

29.03.2019 Kl. 08:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tvivlsomme medier kædede torsdag José Mourinho sammen med trænersædet i Everton, og i dag erfarer andre tvivlsomme medier,  italienske Footmercato, at portugiseren potentielt kan overtage trænerposten i Bayern München fra næste sæson.

Først var Mourinho angiveligt tæt på at vende tilbage til Real Madrid, men blev overhalet indenom af en anden knap så gammel kending, Zinedine Zidane. I den senere tid er det i stedet Lyon, der har været rygter om, men Footmercato mener at erfare, at den tyske storklub seriøst overvejer at hyre portugiseren efter denne sæson.

Bayern-ledelesen skulle tidligere have udvist interesse i The Special One, og eftersom Niko Kovac ikke just har haft nogen stor debutsæson på Allianz Arena, kan et trænerskifte måske godt komme på tale.

José Mourinho udtalte for nyligt i et interview, at han regnede med at kunne overtage et nyt hold inden juni, og selvom det måske ikke bliver i Lyon, Everton eller Bayern München, er der nok ikke nogen tvivl om, at den tidligere Manchester United-træner nok skal finde sig et nyt job.

Annonce