Gyökeres til Arsenal: Her er bonusserne i handlen
Viktor Gyökeres har langt om længe fået sit ønske opfyldt om at forlade Sporting og i stedet skifte til Arsenal denne sommer.
De to storklubber er nået til enighed om en pris for den svenske stjerneangriber. Det har velansete The Athletic og Fabrizio Romano blandt andre skrevet.
Arsenal er gået med til at betale en skyhøj pris for den svenske frontløber, og den samlede aftale indeholder også en række bonusser.
Det portugisiske medie Sic Noticias har udpenslet, hvordan aftalen er strikket sammen mellem klubberne.
– Arsenal betaler 470 millioner kroner, som Sporting er sikret uanset hvad
– For hver 20. kamp Gyökeres spiller mindst 45 minutter i modtager Sporting 9,33 millioner kroner, og i alt op til 37 millioner kroner
– For hver 20 mål og assists, som svenskeren laver, betaler Arsenal 3,7 millioner kroner, og i alt op til 7,5 millioner kroner
– For hver gang Arsenal kvalificerer sig til Champions League-ligafasen betales der 7,5 millioner kroner til Sporting, og i alt op til 30 millioner kroner
Det vil altså sige, at det samlede transferbeløb for Gyökeres kan ende med at være 549 millioner kroner, hvilket vil gøre ham til en af Arsenals dyreste spillere nogensinde.
Meldingen går desuden på, at kommer til at skulle iføre sig det ikoniske trøjenummer 14, som legenden Thierry Henry tidligere har haft hos The Gunners.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















