Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gyökeres stjæler showet i Arsenal-sejr

Af Morten Jørgensen
27.07.2025 Kl. 17:54

Arsenal har fået en ny stjerneangriber i form af Viktor Gyökeres, og svenskeren startede med at stjæle showet inden kampen mod Newcastle.

Forud for træningskampen i Singapore blev Viktor Gyökeres introduceret til de fremmødte fans, da han vinkede til tilhængerne fra banen forud for kampstart ifølge BBC.

Det skete til stor jubel, og der er da også store forventninger til angriberen, som er blevet købt i Sporting tidligere denne uge.

Rundt omkring på stadion var der også fans, der efterlignede angriberens velkendte måljubel. Han var kommet direkte fra lufthavnen og har endnu ikke trænet med sine holdkammerater, hvorfor han ikke spillede.

Arsenal vandt træningskampen med 3-2, og det var uden, at Viktor Gyökeres blev sendt på banen, men alligevel var det ham, det stjal overskrifterne. 

Nu rejser Arsenal videre til Hong Kong, hvor der venter en træningskamp mod de evige rivaler fra Tottenham. 

Forventningen er, at Viktor Gyökeres kommer til at spille en rolle i den kommende kamp mod The Lilywhites, og det skal nok vække endnu større begejstring hos fansene. 

Newcastle rejser derimod videre til Sydkorea for at spille mod Team K League i forberedelserne frem mod den kommende. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce