Gustav Isaksen trækker store overskrifter i Italien
Den danske landsholdsspiller Gustav Isaksen er kommet på forsiden i de italienske medier efter en helt afgørende rolle for Lazio mod AC Milan.
Sæsonen har bestemt ikke været super for Lazio, og det har den heller ikke for Gustav Isaksen, men søndag aften gik det op i en højere enhed.
TV 2-ekspert Morten Bruun med vil melding om FC Midtjylland
Hjemme på Stadio Olimpico, der for en gangs skyld var fyldt til randen, blev Gustav Isaksen matchvinder i kampen mod mægtige AC Milan, da han nettede i første halvleg.
Det betød også, at han efterfølgende hyldede de mange fremmødte fans, som det seneste lange stykke tid har kritiseret klubbens ledelse.
– En utrolig stemning, sagde Gustav Isaksen efter sin helterolle for den italienske hovedstadsklub, som dog stadig roder rundt i midten af tabellen.
Medie hylder danskeren
Det store italienske medie Calciomercato havde også store, rosende ord til den danske landsholdsspiller efter kampen.
– På aftener som denne er han næsten umulig at dække op, lød det blandt andet fra mediet.
Forventet sikker plads på landsholdet
Samtidig tabte AC Milan et stort skridt i kampen om mesterskabet, hvor der nu er otte point op til Inter på førstepladsen.
På tirsdag er det den klare forventning, at Brian Riemer finder plads til Gustav Isaksen i den danske landsholdstrup, som skal spille mod Nordmakedonien den 26. marts i Parken.
På trods af en sæson, der ikke har været super, er det også forventet, at den tidligere FC Midtjylland-spiller kommer til at starte inde på landsholdet.



















