Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gündogan vil ikke forhaste beslutningen om ny City-kontrakt

03.03.2019 Kl. 12:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ilkay Gündogan har kontraktudløb med Manchester City efter næste sæson, og klubben er ivrige efter at forlænge den 28-årige tysker ophold.

Guardiola fortalte forleden, at midtbanespilleren er en ”utroligt vigtig spiller” for hans mandskab, men hovedpersonen selv tager kontraktsituationen med ophøjet ro.

– Jeg er meget glad i klubben, men jeg er ikke længere ung, og nogle gange skal man bare bruge lidt ekstra tid, fortæller Gündogan ifølge ESPN.

– Klubben skynder ikke på mig, og jeg skynder ikke på mig selv. Jeg har stadig mere end et år tilbage, så jeg tager det afslappet, og så må vi se.

Meget peger dog i retning af, at den tyske midtbanespiller forlænger med Manchester City, hvis han beslutter sig for at fortsætte karrieren i europæisk fodbold.

– Hvis man tænker fodbold, og hvis man tænker på at nyde fodbold, så finder du ikke et bedre sted i Europa end denne klub, fortæller Gündogan.

Annonce