Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gündogan om City-formdyk: Nogle gange mister man fokus

Af Emil Eire Frerk Olsen
11.12.2019 Kl. 14:19
Manglende fokus i forbindelse med stor succes er en af grundende til Manchester Citys betydelige formdyk, mener Ilkay Gündogan.

Manchester City er i skrivende stund hele 14 point bag Liverpool, hvilket er et resultat af et længere formdyk.

Tyske midtbanespiller Ilkay Gündogan forsøgte ved pressekonferencen op til aftenens Champions League-kamp mod Dinamo Zagreb at sætte nogle ord på situationen i klubben, og hvorfor det er gået som, det har gjort.

– Hver eneste spiller skal tage ansvar og finde deres bedste niveau frem igen. Jo tidligere vi gør det, jo tidligere får vi succes igen. Det er en udfordring, som vi er nødt til at acceptere.

– Generelt i livet, når man har været meget succesfuld og vundet så mange ting, så kan man nogle gange miste fokusset i den periode, men jo flere nederlag man får, jo mere går det op for en, at det hele ikke er så lige til.

Næste udfordring i Premier League for Gündogan & co. er på søndag, når de gæster Arsenal.

Annonce