Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gündoğan afslører: Guardiola ville forlade City sammen med mig

27.06.2023 Kl. 09:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

İlkay Gündoğan er fortid i Manchester City.

Det gjorde det klart, da det mandag blev offentliggjort, at han skifter til FC Barcelona på en fri transfer.

 

 

Den tyske landsholdsspiller var Pep Guardiolas første indkøb i Manchester City, og nu har Gündoğan selv afsløret, at spanieren havde håbet, at de to skulle gå mod udgangen sammen.

– Det eneste, jeg kunne gøre, var at sige tak. Ikke bare for denne sæson eller for alle trofæerne, men for at have bragt mig hertil i første omgang.
 
– Jeg glemmer aldrig, da jeg skadede mit knæ i slutningen af sæsonen med Dortmund (i 2016,red.), og jeg skulle opereres, og jeg var så bekymret for, at Manchester City ville trække sig ud af handlen med mig. Men Pep ringede til mig og sagde, at de ville vente, uanset hvor lang tid det ville tage.
 
– Jeg tror måske, at Pep håbede, at vi ville komme her til City sammen og forlade klubben sammen, men jeg ved, at han forstår min beslutning. Jeg er sikker på, at det hjælper, at jeg skal til hans barndomsklub, siger 32-årige Gündoğan ifølge Mirror.
 
Manchester City var opsatte på at beholde Gündoğan i klubben, selvom de ikke kunne tilbyde den toårige aftale, som spilleren var ude efter.
 
Gündoğans kontrakt med FC Barcelona udløber i 2025, hvor der er mulighed for at forlænge den til 2026, hvis begge parter er tilfredse med hans fremskridt efter to år. 
 

 

Annonce