Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gullit: Van Dijk mangler dette for at kunne vinde Ballon d'Or

Af Kalle Thue Gregersen
18.06.2019 Kl. 18:43
Ruud Gullit udtaler, at Virgil van Dijk mangler at præstere på højeste niveau på landsholdet, før han kan blive en seriøs kandidat til Ballon d'Or-prisen.

Virgil van Dijk har forvandlet Liverpools vaklende defensiv til at være blandt de bedste i europæisk fodbold, siden han kom til fra Southampton i januar 2018. 

Det hele kulminerede den 1. juni, da Liverpool kunne løfte Champions League-troæfet i Madrid, og derfor regnes han blandt mange for at være med i opløbet, når Ballon d'Or-prisen skal uddeles sidst på året. 

Dog mangler Liverpool-klippen at bevise en ting. Den tidligere hollandske landsholdsspiller, Ruud Gullit, mener nemlig, at van Dijk skal præstere bedre for Hollands landshold, før han kan blive en seriøs kandidat til prisen. 

– Jeg synes, at han har gjort det fortrinligt for Liverpool. Han var det led, de manglede. I forhold til landsholdet synes jeg, at han stadig kan gøre det bedre, svarede Gullit, da han blev spurgt om, hvorvidt van Dijk kan vinde Ballon d'Or til spanske AS ifølge The Mirror

– Det er ikke kun ham, men også Matthjis de Ligt. I de seneste 14 kampe har vi været bagud 1-0 i 10 af dem. Hvis man har så god en defensiv, behøver man ikke indkassere disse mål hele tiden. 

Hvis van Dijk løber med prisen, bliver han den første forsvarsspiller til at vinde den siden 2006. Her vandt Fabio Cannavaro, efter han førte Italien til VM-titlen samme år. 

Annonce