Gullit: Hvordan har David Luiz stadigvæk et job?
David Luiz havde ikke just et glimrende comeback fra lockdown i sidste uge, hvor han lavede en kæmpe fejl ved Manchester Citys første mål. Efterfølgende begik han straffespark og fik rødt kort i 3-0-nederlaget.
Luiz' kritikere har siden da været mange – og nu kan vi skrive endnu en i rækken.
– David gør det ikke ligefrem godt, fortæller den tidligere Chelsea-spiller til Ziggo Sport.
– Jeg synes bare han er en overvurderet spiller. Da han spillede på midtbanen var det okay, men så er der også en diskussion om, hvad han egentlig er bedst som.
– Men han foretrak at spille som forsvarsspiller. Vi husker alle kampen mellem Brasilien og Tyskland (7-1-nederlaget til brasilianerne ved VM i 2014, red.).
– Jeg forstår det ikke. Flere klubber har sagt farvel til ham, men han bliver ved med at komme tilbage et eller andet sted, slutter Gullit.