Guidolin: 40 point er målet for sæsonen
Swanseas nye manager Francesco Guidolin har fortalt sine spillere, at målet for sæsonen er at nå 40 point, hvilket med stor sandsynlighed vil sikre dem endnu en sæson i Premier League.
Da klubben har et svært slutprogram med blandt andet Chelsea, Liverpool og Manchester City på udebane, har den italienske manager opfordret sine spillere til at nå målet inden de sidste syv spillerunder:
– Jeg tror på, at 40 point er nok til at sikre os endnu en sæson i Premier League, siger den tidligere Parma-manager.
– Havde vi vundet i tirsdags, var vi allerede to point tættere på målet, men det lykkedes desværre ikke.
Swansea har på nuværende tidspunkt 26 point og med 14 runder tilbage kan klubben derfor nøjes med uafgjort i resten af sæsonen. Den 60-årige manager håber imidlertid, at klubben kan nå de 40 point på andre måder:
– At få 14 point i 14 kampe er ikke det optimale. Jeg tror på, at vi kan få 40 point tidligere ved hjælp af nogle sejre. Jeg er i hvert fald klar til at kæmpe for overlevelse, ligesom spillerne også er det, slutter Francesco Guidolin.
Swansea har fået syv point i de sidste tre kampe og står i weekenden overfor Crystal Palace.