Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola vs. Zlatan: Rivalernes forhold i citater

09.09.2016 Kl. 12:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Zlatan Ibrahimovic og Pep Guardiola har en fælles fortid i FC Barcelona, hvilket ikke ligefrem var en dans på roser.

Lørdag klokken 13.30 står de to rivaler over for hinanden på hver sit hold, når Manchester United og Manchester City mødes i det berømte Manchester-derby.

Vi har kigget nærmere på, hvad de to egoer har udtalt om hinanden i presse gennem årene.

ZLATAN OM GUARDIOLA

– Guardiola startede sin filosofiske ting. Jeg lyttede nærmeste ikke. Hvorfor skulle jeg? Det var avanceret bullshit om blod, sved og tårer. Den slags.

Efter at FC Barcelona i 2010 røg ud til José Mourinhos Inter i Champions League-semifinalen konfronterede Zlatan Pep i omklædningsrummet.
– Guardiola stirrede på mig, og jeg mistede besindelsen. Jeg tænkte: "der er min fjende med sit skaldede hoved!". Jeg råbte: "Du har ikke nogen nosser!" Og endnu værre tilføjede jeg: "Du kan gå til helvede!" 
Jeg mistede den totalt, og du ville nok have forventet, at Guardiola sagde et par ord tilbage, men han var en holdningsløs kujon.

– Jose Mourinho er Guardiolas modsætning. Hvis Mourinho lyser rummet op, ruller Guardiola gardinerne ned, og jeg tænkte, at Guardiola nu forsøgte at måle ham selv med Mourinho.

– Når du køber mig, køber du en ferrari. Hvis du kører en Ferrari, har du luksusbrændstof i tanken. Du kører på motorvej, og du træder på speederen. Guardiola fyldte den op med diesel og tog en tur ud på landet. Han skulle have købt en Fiat.

– I Barca blev spillerne forbudt at køre i deres sportsbiler til træning. Jeg synes, det var vanvittigt. Det kommer ikke nogen ved hvilken bil, jeg kører i, så i april, før en kamp mod Almeria, kørte jeg i min Ferrari Enzo på arbejde. Det skabte en scene.

– Som træner er han fantastisk. Som person har jeg ingen kommentarer. Det er noget andet. Han er ikke en mand. Der er ikke mere at sige.

GUARDIOLA OM ZLATAN

– Ibrahimovic er en fantastisk spiller, meget stærk, og han kan opnå at på højeste niveau.

– Hvis Ibra og jeg kun har snakket sammen to gange i seks måneder, er der en grund. Men det er bedre for klubben, hvis jeg ikke snakker om det.

– Det er en fornøjelse at træne Zlatan. Jeg har lært en masse af ham. Han har spillet på topplan i otte til 10 år, hvor jeg kun har trænet i to (i 2010)

– For en træner er det nemmere med spillere, der altid spiller. Mange jeg har arbejdet med taler dårligt om mig. Jeg synes, jeg altid har gjort mit bedste.

– Ibrahimovic var en meget vigtig spiller for os. Han hjalp os meget, og hans første seks måneder var fantastiske. En del af den ligatitel, vi vandt, er hans. Hvis jeg møder ham, vil jeg hilse på ham. Jeg siger igen, at jeg ingen problemer har med ham.

Det bliver spændende at se, hvordan de to superstjerner hilser på hinanden i lørdagens stormøde.

Annonce