Guardiola talte om basketball efter Citys nederlag
Manchester City og Pep Guardiola måtte i weekenden se sig slået, da de mødte Bournemouth.
2-1 endte kampen til det undertippede hjemmehold.
Sejren kan især tilskrives Bournemouths Milos Kerkez, der var storspillede og assisterede begge mål.
Men kampen fik et lidt utradionelt efterspil.
For i kølvandet på nederlaget følte Pep Guardiola trang til at adressere det tætte kampprogram, der lige nu kan mærkes i flere af Premier League-klubberne.
Her blev NBA, den amerikanske basketball-liga, nævnt.
– I fortiden, i de tidligere sæsoner, spillede vi mange kampe, måske nåede vi til VM for klubhold, ankom til de sene turneringer, og vi ville spille mere end 70 kampe.
– 70 kampe er som i NBA, men NBA har fire måneders ferie, og vi har tre uger, lød det blandt andet fra Guardiola ifølge The Guardian.
Læs også: Så meget tjener danskerne i Premier League
Manchester City har et særdeles travlt kampprogram.
Udover at kæmpe med i den tætte Premier League-top er holdet også med i Champions League.
I den forgangne uge fik Guardiola og City dog én turnering mindre at tænke på. Her sendte Tottenham dem nemlig ud af Carabao Cuppen.
Pep Guardiolas lyseblå mandskab har dermed tabt de seneste to kampe, de har spillet.



















