Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola storroser Sterling efter blandet uge

Af Gustav Tornby
15.12.2018 Kl. 18:04
Pep Guardiola storroser Raheem Sterlings karakter efter kantspilleren sluttede en blandet uge af med et mål i sejren over Everton.

Raheem Sterling har i den forgangne uge været omdrejningspunket i en stor debat omkring racisme i fodboldverdenen efter han under Manchester Citys nederlag til Chelsea i sidste uge blev udsat for rascistiske tilråb. 

Problemet har dog ikke påvirket den 24-årige englænders spil på banen. Han spillede 90 minutter i midtugen mod Hoffenheim med stor selvtillid og var igen godt kørende, da Manchester City mødte Everton lørdag, hvor Sterling scorede til slutcifrene 3-1 efter han blev skiftet ind. 

Efter kampen var der stor ros til Sterling fra manager Pep Guardiola. 

– Jeg kan se på ham, at han er så utrolig rolig, fortæller spanieren. 

– Min følelse er, at han har håndteret mange situationer det seneste år. Der er mange rygter, som folk har talt om, og folk har sagt ikke fede ting om ham eller hans familie, eller – i dette tilfælde – farven af hans hud. 

– Og det er det, jeg så godt kan lide ved ham. Jeg beundrer, at det ikke er let for ham, men at han er rolig, han er glad for at spille fodbold og han er elsket. 

– Han er utrolig for staben, omklædningsrummet og sine holdkammerater. Det er godt. Forhåbentlig kan vi forbedre det og bevæge os videre, slutter han. 

Annonce