Guardiola snakker transfers hver dag: Det bliver en travl sommer
Pep Guardiola investerede stort i sit første transfervindue som Manchester City, hvor der blev hentet spillere for i omegnen af £170 millioner.
John Stones, Leroy Sané, Gabriel Jesus og Ilkay Gündogan var de helt store signings, og til sommer kan Manchester City-fansene igen forvente store investeringer.
– Hver dag snakker vi om, hvor vi kan forstærke os, og hvem vi kan hente i fremtiden. Vi kan gøre os selv bedre ved at købe spillere, siger Guardiola ifølge MEN.
– Alle hold kommer til at forstærke sig til sommer – selv Chelsea kommer til at købe spillere. Det skaber en ekseptionel Premier League.
– Jeg kan huske Sir Alex Ferguson, som også skiftede ud på spillerfronten hver sæson, selvom han vandt titler på stribevis. Man er nødt til det, slutter Guardiola.