Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola Senior: City-træneren kan vende tilbage til FC Barcelona

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
04.12.2019 Kl. 17:30
Valenti Guardiola har udtalt sig om sønnens fremtid som manager.

Det er vildt at sige om en træner, der vandt den engelske treble sidste sæson, men Pep Guardiola havde sin absolutte storhedstid som manager for FC Barcelona mellem 2008 og 2012.

Her hjalp han blandt andet Blaugrana med at vinde hele 14 trofæer, inden han søgte nye eventyr hos Bayern München og senere Manchester City.

Nu nærmer han sig så småt kontraktudløb med The Citizens i 2021, og selvom FC Barcelona måske ikke ligger i kortene allerede da, så kunne hans far, Valenti Guardiola, godt se ham vende tilbage til de catalanske giganter i fremtiden.

– Det kan være et "ja" til, at han vender tilbage til Barcelona, men det vil altid være i en funktion som træner, siger Guardiola Senior ifølge Goal.

Det bliver dog ikke farmand, der kommer til at overbevise Pep om, at han bør vende tilbage til Camp Nou.

– Siden han forlod hjemmet, har han altid truffet sine egne beslutninger, og jeg har aldrig rådgivet ham, siger Valenti Guardiola.

 

Annonce